Ro. Rødder. Retning

Book en gratis samtale

EARTH yoga: hvor yoga møder natur og livsvisdom

EARTH yoga er en af de få uddannelser i Danmark, der forener klassisk yoga med naturterapi og regenerativ livsførelse, hvor du ikke blot lærer at undervise, men også at leve i dyb forbindelse med dig selv og den jord, du står på.

EARTH yoga er skabt til det moderne menneske, der længes efter mening, ro og en livsstil i balance, i takt med naturens rytmer og sin egen indre natur.

Uddannelsen er en invitation til at vågne op fra civilisationens slumrende fortælling om velstand og lykke og genopdage den dybe sandhed: at vi mennesker er natur. Vi er ikke adskilt fra den, vi kan ikke leve uden at være i harmoni og balance og vi kan ikke trodse dens finurlige systemer og rytme uden konsekvenser.

EARTH yoga inviterer dig til at genfinde pagten med både din indre og ydre natur, og til at leve et mere harmonisk, meningsfuldt og regenerativt liv.

Vi er natur.

Vi vender hjem.

Genopdag din natur. Genopbyg din verden.

Et skridt ad gangen mod en regenerativ fremtid.

Vores vision

EARTH yoga bygger på en grundlæggende og ældgammel erkendelse: Vi mennesker er natur. Vores eksistens, trivsel og udvikling er uløseligt forbundet med naturens cyklus og balance. Derfor må vi genopdage og genopbygge forbindelsen til både vores indre og ydre natur.

EARTH yoga er mere og andet end en bevægelses- og åndedrætsdisciplin. Det er en måde at være i livet på, der er i overensstemmelse med naturens elementer, orden og cyklusser.

EARTH yoga bringer gamle og glemte filosofier og traditioner fra Yoga og det oprindelige folk i live i en nutidig version - til gavn for planeten og menneskeheden, den grønne omstilling og en bæredygtig fremtid for vores børn.

EARTH yoga er den eneste yogauddannelse i Danmark, der integrerer…

Hatha, Yin og Vinyasa yoga

Bæredygtighed

Naturterapi

Personlig udvikling

Bioetik

Regenerativ livsførelse

Dit faglige udbytte

  • En solid grounding i yogaens filosofi og praksis med naturen som integreret ramme.

  • Indsigt i hvordan yoga og naturterapi kan skabe adfærdsændringer, der rækker langt ud over individet.

  • Værktøjer til at undervise og facilitere med empati, humor og dybde.

  • Akademisk didaktik og refleksion, der styrker din formidling.

  • En forståelse af menneskets udvikling; fra stenalder til moderne tid, gennem antropologi, bioetik og psykologi.

  • 2o undervisningsdage fordelt over 7-8 måneder, 8 moduler á 2-5 dage fordelt på de 4 årstider, 140 timers undervisning og praksis i uddannelsens metode, teori og praksis. Derudover min. 60 timers selvstudie.

Uddannelsen inviterer dig til

At udvikle og facilitere læringsprocesser med kroppen og naturen som centrum.

At træne autenticitet, nysgerrighed, kreativitet og mod.

At skabe meningsfuldhed og sammenhæng i din hverdag.

At eksperimentere med din måde at være i verden på.

At møde det uvisse med åbenhed og nærvær.

At genopdage den dybe sandhed: at vi mennesker er natur.

En dyb følelse af sammenhæng, begribelighed og meningsfuldhed.

En livslang praksis, der kan blive dit livsværk.

En tryg boble af nærvær, kropsbevidsthed og langsomhed, hvor du kan mærke dig selv.

  • Ønsker at undervise og formidle, og dig, der søger personlig udvikling og forebyggelse.

  • Arbejder med dig selv eller andre, eller ønsker at gøre det.

  • Søger dybere fordybelse, sammenhæng og meningsfuldhed i livet.

  • Har oplevet livskriser og ønsker selvhelende værktøjer.

  • Ønsker at skabe en positiv og bæredygtig forandring i verden, hvor kroppen og sjælen er i balance og i pagt med naturen og hvor vi mennesker giver mere tilbage til Jorden, end vi tager.

  • Ønsker at bidrage aktivt til en mere bæredygtig og empatisk verden.

  • Har modet til at sætte sig selv i spil og gå ind i en ny lære med åbent sind.

EARTH yoga uddannelsen henvender sig til dig, der:

Indhold, struktur og pris

Varighed: 200 timer over 7-8 måneder. 140 timers undervisning og min. 60 timers selvstudium.

Uddannelsesstart: 20. marts og slutter d. 25. oktober 2026

Undervisningsdage: Fredage og lørdage kl. 9.00–16.00. Enkelte dage slutter vi senere.

Format: Undervisning, selvstudie, praksis, studiegrupper og makkerarbejde

Holdstørrelse: 8-12

Sted: i Sjæl Yoga, Mørdrupvej 13 B i Espergærde og i naturen forskellige steder i Nordsjælland.

Der er mulighed for overnatning tæt på Själ Yoga. Kontakt os for mere info.

Pris: 34.900 DKK.

Bemærk! Da der træder nye momsregler i kraft pr. d. 01.01.2026, kan uddannelsen blive pålagt 25 % moms. Vil du undgå evt. moms anbefaler vi derfor, at du tilmelder dig inden d. 31.12.2025.

Uddannelsen kan betales i 4 rater gebyrfrit, hvoraf 1. rate betales ved tilmelding.

Inden du optages på uddannelsen skal du deltage i en informations- og afklaringssamtale på Zoom med en af underviserne. På samtalen afdækker vi om EARTH yoga uddannelsen er det rette for dig.

Når du har sendt tilmeldingsformularen, bliver du kontaktet for at booke samtalen.

Program med forbehold for ændringer.

Tilmeld
  • Der er gode muligheder for at få skattemæssigt fradrag for udgifter til en efteruddannelse. Har du spørgsmål, bør du altid henvende dig til skat. 

    For selvstændige
    Du har som hovedregel ret til fradrag for efteruddannelse (=uddannelse, der understøtter og vedligeholder allerede afsluttet grunduddannelse).

    For arbejdsgivere
    Arbejdsgivere kan trække udgifter til medarbejders erhvervsrelaterede uddannelse fra.

    For private
    Du trække udgifterne fra i skat, hvis altså kurset har til formål at vedligeholde/ ajourføre din uddannelse.

    For lønmodtagere
    Du mulighed for at bruge den såkaldte bruttolønsordning. Din arbejdsgiver betaler uddannelsen og modregner beløbet i din bruttoløn. Det koster dermed ikke din arbejdsgiver noget, og du betaler selv, men med dine lønkroner før skat (typisk en besparelse på 50 %).

Mød underviserne på EARTH yoga

  • Jeg tror på, at vi mennesker længes efter at komme hjem – ikke til et sted, men til en rytme, hvor vi mærker kroppen, sjælen, naturen og stilheden inden i os. Et sted hvor vi husker, hvordan det føles at leve i takt med noget større og mere levende end os selv.

    Mit hjertes kald er at guide mennesker tilbage til denne naturlige rytme. For mig hænger den indre og ydre natur uløseligt sammen. Når vi forbinder os med begge, finder vi ro, nærvær, meningsfuldhed og livskraft.

    Min egen vej har været en rejse gennem både det stille og det vilde. Jeg har boet mange år tæt på naturen i Vermont, USA og Australien – langt fra det civiliserede liv – hvor jeg lærte at leve i takt med naturens rytme. Her uddannede jeg mig til Shiatsu-massør, Tao Yogalærer. Om vinteren boede min mand og jeg i Mexico, hvor jeg underviste og behandlede på et anerkendt retreat, Mar de Jade.

    Tog tilbage til Danmark i 2001, hvor jeg uddannede jeg mig til Hatha Yogalærer og senere som Psykomotorisk Terapeut.

    Jeg har arbejdet med mennesker i alle aldre, både gennem undervisning, behandling og rehabilitering – og som medskaber af børneyoga-appen Yogabreaks, (over 70.000 downloads), som et forsøg på at få mere mindfulness og yoga ind i folkeskolen.

    Efter mange år i storbyen mærkede jeg et kald, der ikke kunne ignoreres – længslen efter mere jord, ro, nærvær og mening. Jeg flyttede tilbage til naturen, hvor jeg i dag lever, underviser og arbejder ud fra det, jeg selv praktiserer: yoga, meditation, naturkontakt, kærlige relationer og masser af stilhed og fordybelse.

    Jeg tror på, at når vi genfinder forbindelsen til naturen, kan vi leve mere ægte, nærværende og i rytme med det, vi dybest set er.

  • Vi er ikke adskilt fra naturen – vi er natur. Når vi glemmer det, mister vi rytmen, roen og retningen. Mit arbejde handler om at hjælpe mennesker med at komme tilbage i balance med den levende verden: at sænke tempoet, mærke kroppen, lytte til landskabet og lade naturens principper forme hverdagen.

    Jeg bygger bro mellem ur-gammel visdom og moderne viden. Som Registreret Naturterapeut, mindfulness- og meditationslærer (Cand.merc. i baggrunden) og med 20+ års erfaring i facilitering, undervisning og coaching, omsætter jeg forskning i naturens sundhedseffekter og økopsykologi (Pacifica Graduate Institute) til enkle, praksisnære forløb. Jeg arbejder også med Shinrin Yoku (skovbadning) og rituel praksis.

    Min egen dannelse er forankret i længerevarende, naturbårne processer – bl.a. Vision Quests og udesidninger inspireret af Lakota-, Apache- og samisk tradition. Et 1½-årigt helligt rituelt forløb kulminerede i 2023 i 72 timer alene i naturen: i fuld vågenhed, uden mad og vand, uden kontakt til andre mennesker og kun med minimal mulighed for bevægelse. Det lærte mig, at naturen ikke blot heler – den husker os på, hvem vi er og vores højeste formål.

    Jeg arbejder ud fra tre bevægelser mod at komme hjem:

    Gen-forbindelse – sansningen, nærvær, rytme.

    Gen-læring – naturens principper oversat til hverdag. Vi “re-member”, vi husker og bliver en del af et tidligere fællesskab.

    Gen-levning – handlinger og praksisser, der kan bringe os hjem.

    Mit mål er ikke mere at gøre, men anderledes at leve: i harmoni med den verden, vi allerede tilhører og lever af. Når vi lader naturens visdom blive et kompas, finder vi ro, retning, livskraft og overskud – til gavn for os selv, hinanden, alt levende og det sted, vi kalder hjem.

Modulbeskrivelser, lokationer og dato’er:

Vinter/forår og elementerne vand og træ

20. og 21. marts i Själ Yoga

24. og 25. april i Själ Yoga og i naturen

    • Læren om menneskets behov for kontakt til naturen

    • Mennesket i dag og vores behov for genopbyggelse af krop, sind og hjerte

    • Yogafilosofi og historie samt udvikling til i dag

    • Basis introduktion til yogastilarterne Hatha, Yin, Vinyasa og restorativ yoga og alignment principper

    • Arbejde med primære og sekundære sanser i naturen

Forår/forsommer & elementerne træ og ild

29. og 30. maj i naturen

19. og 20. juni i Själ Yoga og i naturen

    • Åndedrættet, nervesystem og hormoner

    • Basis anatomi, meridianlære og chakras

    • Erfaring med forskellige naturmiljøers indvirking og læringspotentiale

    • Den symbolske og energetiske betydning af elementerne ild og solen

Sommer & elementet ild

6. - 10. juli ved Liseleje strand (kl. 08:30 - 15:00)

28. og 29. august i naturen og Själ Yoga

    • Gruppeprocesser i naturen - færdigheder og engagement

    • Nordamerikansk og nordeuropæisk shamanisme - Anima Mundi, ceremonier og ritualer

    • Det bæredygtige og regenerative liv

    • Eksistentiel antropologi og bioetik

Sensommer/efterår og elementerne jord og luft

18. og 19. september i Själ Yoga og naturen

24. og 25. oktober i Själ Yoga og naturen

    • Sikkerhed og “evakuering”

    • Etik og tavshedspligt i klient- og gruppeforhold

    • Eksamen

Du lærer at:

  • Udvikle, facilitere og høste læring med kroppen og naturen som centrum.

  • Undervise i yoga (både indendørs og i naturen).

  • Arbejde med naturterapi, kinesisk filosofi, bioetik og moderne psykologi.

  • Skabe rum for transformation: fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og energetisk.

  • Spejle dig i naturens symboler, energier, luner og rytmer, og integrere dem som guides i undervisning og liv.

  • Sammen med naturen være med til at skabe den bæredygtige forandring i verden, som vi har brug for og længes efter.

EARTH yoga er bygget op omkring naturens cyklusser og årstidernes visdom.

EARTH yoga årshjul

Mørket, stilheden, klarheden, integrationen.

Yin-yoga, den indre refleksion, drømmenes og visionernes tid. Vi ser stjernerne klart, og de minder os om vores plads i universet. Bjørnen går i hi, vi lytter og samler kræfter. Al vækst behøver hvile, sjælen må finde ro for at blive stærk igen.

Vinter

Fødsel, opvågningen, det spirende liv, håbet, fornyelse og begyndelser.

Efter stilstand kommer livets evige cirkulation. Ørnen i kreds over himlen, et tegn på vision og fornyelse.

Bevægelse, åndedræt, tiden til at så – både i jorden og i sindet – idéerne, ønskerne og drømmene spirer.

Forår

Udtrykket, blomstringen. At høste gaverne og fejre dem.

Dynamisk praksis, fællesskab, ceremoni under åben himmel. Lysets og overflodens tid. Glæden, frugtbarheden, fællesskabet og styrke. Vi lader drømmene leve og lever i fuld harmoni med skabelsens dans.

Sommer

Slippe, høste, ofre og forberede os. Indsigt, modenhed og balance.

Kontemplation, taknemmelighed, regenerativ hvile. Balancen mellem lys og mørke. Taknemmeligheden for alt, vi har modtaget. Forgængeligheden og alt liv bevæger sig i cirkler. Visdommens tid, hvor vi lærer at acceptere forandring.

Efterår

Hvad kan du efter uddannelsen?

Efter uddannelsen vil du kunne:

  • Planlægge undervisningsforløb, der integrerer krop, sjæl og natur både indendørs og i naturen

  • Udvælge specifikke naturmiljøer og naturterapeutiske interventioner i forhold til målgruppens færdigheder og behov

  • Undervise inden for voksen og normalområdet

  • Undervise andre fag-professionelle såsom terapeuter, ledere, undervisere, facilitatorer og konsulenter inden for voksenlæring og udviklingsprocesser

Arbejdsområder:

  • Private virksomheder/koncerner

  • Private personer 1:1

  • Hele klasser

  • Den offentlige sektor (kommunalt ansatte, jobcenter, ældreplejen, bosteder, institutioner, private og offentlige hospitaler, fængsler, militæret, professionsskoler, uddannelsesinstitutioner generelt)

  • Yogacentre og spa hoteller

  • Efter- og højskoler

  • Retreat centre

  • I naturen

Tag testen:

Er EARTH yoga noget for mig?

Svar på spørgeskemaet og få mere information om EARTH yoga uddannelsen er det rette for dig.

Tag testen

EARTH udspringer af et fælles kald:

Verden kalder på forvandling. Vi mærker det i samfundet, i naturen, i os selv. Vi søger ro, rødder, nærvær, dybde, retning og en bedre måde at leve i harmoni med os selv, vores familier og planeten.

EARTH YOGA ER VORES SVAR

Ønsker du at gøre en forskel og leve i overensstemmelse med dine værdier og bidrage til en verden i balance? EARTH yoga giver dig redskaberne, fællesskabet og troen på, at det er muligt.

  • Nej, du behøver ikke at have en etableret yoga praksis. Uddannelsen møder dig dér, hvor du er. Men du vil få mest ud af forløbet, hvis du allerede har lidt erfaring med yoga eller andre former for kropslig praksis og er vant til at tilbringe tid i naturen. Det vigtigste er din nysgerrighed og dit nærvær. Da EARTH yoga er en grunduddannelse bliver du grundigt indført i filosofi, teknikker og praksisser fra grunden af.

  • Ja, det er en fordel men ikke et krav. Har du erfaring med undervisning eller facilitering kan gøre det nemmere at omsætte teori til praksis, strukturere forløb, holde grupper og guide andre, især når du selv skal undervise. Vi lægger vægt på, at undervisningen er oplevelsesorienteret og eksperimenterende, således at du selv oplever og erfarer på egen krop, det du skal kunne undervise i. EARTH Yoga giver dig redskaberne til at undervise med ro, nærvær, autenticitet og kontakt.

  • Hvis du bliver langvarigt syg har du mulighed for at ansøge om orlov og blive overført til et kommende hold. Vi ved, at livet sker – og vi gør vores bedste for at skabe plads til det. Vi tager altid udgangspunkt i din situation, motivation og evne i forhold til overførsel til et senere hold.

    Ved kortvarig sygdom eller anden hindring for deltagelse i en eller flere undervisningsdage, vurderes det hvordan og hvornår undervisningsdagen/-ene kan erstattes.

  • Her henviser vi til forretningsbetingelserne, som du finder et link til nederst på siden her.

  • Her henviser vi til forretningsbetingelserne, som du finder et link til nederst på siden her.

  • EARTH yoga er mere end en yogalæreruddannelse – det er et forløb, hvor du lærer at forbinde dig med naturens rytme og visdom og leve derefter. Udover yoga filosofi, teknikker og praksis, arbejder vi med årstidernes energi, elementerne, bioetik, naturterapi, vore forfædres naturvisdom og psykologi som en helhed. Undervisningen foregår både inde og ude i naturen, og du lærer at undervise med en levende forbindelse til det, som omgiver os og som vi lever i gensidig cyklus med. EARTH yoga støtter dig i at være med til at skabe positiv og bæredygtig forandring i verden, hvor kroppen og sjælen er i balance og i pagt med naturen og hvor vi mennesker giver mere tilbage til Jorden, end vi tager.

  • Vi aflyser kun i meget ekstreme tilfælde på grund af vejret. Vi arbejder med naturens skift og stemninger som en del af undervisningen. Der vil altid være mulighed for at søge ly, hvis vejret kræver det, men ofte viser naturen os noget vigtigt netop gennem det uforudsigelige. Du lærer at stå roligt, nærværende og troværdigt i forskellige typer af vejr og inddrage netop det, som naturen vil fortælle os i din undervisning.

  • Vi sørger for te, kaffe, vand og lette snacks i løbet af dagen. Du medbringer selv frokost, og vi anbefaler, at den er enkel og nærende – så du kan holde energien og balancen hele dagen og, at maden afspejler vores ønske om at værne om den naturlige verden.

  • Vi er tilstede og underviser med respekt og ydmyghed for naturen – ikke blot som omgivelser, men som en fuldt integreret medskaber i vores læring. EARTH Yoga er bygget på bæredygtige og regenerative principper, hvor vi passer på de steder, vi opholder os i, og lærer at give tilbage. Vi arbejder ud fra Leave No Trace principper og integrerer vores forfædres visdom i vores tilstedeværelse, når vi er i naturen.

  • Ja, når du gennemfører uddannelsen, afsluttes den med en eksamen og en ceremoni, hvor du modtager dit certifikat som EARTH yoga-lærer. For at gennemføre uddannelsen skal du have deltaget i minimum 90 % af undervisningen samt bestå eksamen.

  • Uddannelsen er tilrettelagt, så du får en solid grundlæggende og en oplevelsesbaseret forståelse af alle fire områder. Du vil arbejde både teoretisk, kropsligt og erfaringsmæssigt – og blive inviteret til at integrere det hele i dit eget liv. Den dybe indsigt vokser over tid, men du får en stærk start og et fundament, du kan bygge videre på.

  • Det er muligt, men det afhænger af, hvordan du vælger at bruge din uddannelse. Uddannelsen giver mulighed for at skaber yogahold, retreats eller naturbaserede forløb. Andre vælger at integrere det i deres nuværende virke som psykologer, terapeuter, pædagoger eller undervisere.

    Yoga og naturbaserede retreats koster i dag typisk mellem 4.000 - 8.000 DKK per deltager.

    EARTH Yoga kan være både en professionel vej og en personlig livspraksis – eller en smuk kombination af begge dele.

    EARTH Yoga er en invitation til at være i fordybelse, naturkontakt og helhed. Hvis du mærker et kald, er du hjerteligt velkommen til at række ud og stille dine spørgsmål personligt – vi hjælper dig gerne med at finde ud af, om uddannelsen er det rette næste skridt for dig.

Spørgsmål du måske sidder med…